Fotos fra skolens hjemmeside
Metalskolen er et kursus- og konferencecenter under Dansk Metal, tidligere Dansk Metalarbejderforbund, beliggende ved Buresø og Jørlunde (Slangerup). Skolen er opført i 1966-68. I anledning af 50års jubilæet gennemgik skolen en stor renovering som afsluttede ved årsskiftet 2020-21. Læs om den nyrenoverede skole hos Frederikssund Erhverv.
Man skal henvende sig i skolens reception og bede om lov for at færdes på skolens område.
Adresse: Slagslundevej 13
Nedenfor er som bilag gengivet en lang guide til udvalgte kunstværker som bruges ved omvisninger på skolen.
Metalskolen rummer meget billedkunst – inde og ude – af mange af Danmarks fremtrædende kunstnere. Se kunstnerlisten nedenfor med link til artikler om de enkelte kunstnere.
Et berømt billede er Erik Henningens En agitator som hænger i hovedindgangen til skolen. Det fortæller fagforeningshistorie tilbage fra 1899 – dog malet før årets storkonflikt og senere Septemberforlig.
Da Metalskolen i 2018 fejrede 50året for indvielsen, bestilte man en moderne ‘agitator’ af maleren Knud Odde. Fra afsløringen af Knud Oddes Agitatoren 2018 med kunstneren til venstre og Metalskolens direktør Morten Madsen til højre. Foto Birgitte Masson, Lokalavisen Frederikssund.
Kilder, link og litteratur
Metalskolens hjemmeside.
Videoer:
Svantes lykkelige dag: https://www.youtube.com/watch?v=cRZ8chVsUh4
Ginny Page: https://www.youtube.com/watch?v=ZzvdKnjT6hw
Subliminal sansning: https://www.youtube.com/watch?v=a1lKccKehHs
Metalskolen renoverer for 100 millioner kroner, Maj-Britt Holm, Frederiksborg Amts Avis, 5. februar 2019.
Kunstnere repræsenteret på Metalskolen
I 2018-19 har Flemming Bülow som fotograf og Elsebeth Kristensen og Morten Ledet som medhjælpere været hele skolen rundt og fotograferet de omved 130 værker på skolens vægge og gulve. Værkerne kan se herunder i miniature-gengivelse og i artiklerne om de enkelte kunstnere.
Ukendte kunstnere
173×154 cm
1978
1976
1979
1934
Goddag og velkommen til en ny dag, 2004
Fire tryk, cirka 90×100 cm, alle fire betitlet Illiaden, 1991
Med ord
Uden titel
Bjerg
Hvide træer
Ravine
Uden titel, 1991
Uden titel 1991
Uden titel 1993
Uden titel 1993
Uden titel 1993
Serigrafiske tryk, 1986
Eget tryk, 1981
Fire udaterede tryk
C. Maron
Litografisk tryk
Portræt af min far
Tryk i stort format, Adam og Eva
Med tekst af Hans Lassen
Harmonikaspiller nr. 1
Metalskulptur
Strand
Midnight – Moonlight, vævet tæppe
Kirsten Taarbæk
Bilag: Kunstrunden – Metalskolens guide til udvalgte kunstværker
Siden Metalskolen Jørlunde blev indviet den 16. marts 1968, er der i perioder indkøbt dansk samtidskunst, placeret inden- og udenfor til inspiration for skolens kursister, gæster og medarbejdere. Kunsten skal ud over dens dekorative værdi skabe rum for tanker, inspiration og refleksion sammen med den undervisning der begås på stedet.
På siden af alle kunstværker er kunstnerens navn registreret. Ved enkelte værker er der desuden mulighed for yderligere oplysninger om kunstneren/værket via en digital adgang (QR-kode).
Kunstrunden begynder i Receptionen, fortsætter langs Spisesalen mod 300-fløjen. Ad mellemtrappen føres du til 1. sal hvor ruten fører dig forbi undervisningslokaler mod 200 fløjen. Her tager du ad bagtrappen en smutvej til svømmehals- og konferencesalsområdet. Via Blomsterfoyen slutter ruten i 200-fløjen, Videncentret og til sidst i den lille Slyngelstue.
Begynd i Receptionen. Her mødes fortid og nutid.
Nutiden repræsenteret ved Subliminal Spejling fra 2010 af Gorm Eriksen hvor et udsnit er anvendt til Jubilæumsplatten der uddeles til Dansk Metals medlemsjubilarer. Gorm Eriksen er rigt repræsenteret på Metalskolen. Den heftige ekspressive brug af farver er hans kunstneriske bomærke. Han fører penslen med skiftende farve i hastigt glidende eller abrupt afbrudte strøg over lærredet. Det er de indre billeder som kunstneren vil synliggøre. Billeder som presser sig frem fra de ubevidste lag i menneskesindet.
Fortiden repræsenteret ved Erik Henningsens En Agitator – hovedværket fra 1919. Maleriet forestiller en folketaler i Nørre Fælled. Erik Henningsen skriver: “Da jeg i firserne malede En agitator var det ude på Fælleden jeg måtte søge mit motiv. Stor ståhej var der om sagen dengang, ridende politi holdt orden på menneskemassen der lyttede til de første socialistiske ord. Henningsen arbejdede i mange år med motivet fra Fælleden. Der eksisterer to mindre forstudier til hovedværket. Det første, malt i 1880erne, er ikke så rigt i detaljerne, det blev solgt på Henningsens dødsboauktion. Et andet forstudie, malt i 1899, hænger i dag i Socialdemokratiets partikontor med titlen Hilsen fra de liberale. Det endelige maleri sælger Henningsen til Dr. Harzfeld i Berlin.
I 1930, kort før Henningsens død, afholder foreningen for National Kunst en udstilling på Charlottenborg med Erik Henningsens malerier. Foreningen for National Kunst planlægger endnu en udstilling med hans malerier, den skal finde sted i 1961 på Charlottenborg. Et par år før den planlagte udstillings skal afholdes, modtager man et brev fra professor Hammerich i København der meddeler at han fra en tysk professor Beischlag er blevet bekendt med at maleriet hænger på et slot i det italienske Sydtyrol. Denne professor Beischlag var en tid tilknyttet Københavns Universitet, og han har kendt Dr. Harzfeld der før 2. verdenskrig ejede slottet i Sydtyrol – samt Henningsens maleri. Slottet ejes nu af en syditaliener som ikke er interesseret i Henningsens maleri, og han vil sælge det. Professor Hammerich kontakter de danske museer og kunstauktioner for at få etableret et køb af maleriet. Da dette ikke giver et positivt resultat, henvender han sig til Foreningen for National Kunst hvor foreningens maleriefterforsker Sergius Frost påtager sig at finde frem til kredse der er interesserede i maleriets tilbagevenden til Danmark. Sergius Frost kontakter Staunings søn, Holger Stauning, som henviser til Julius Bomholdt. Bomholdt prøver at formidle en handel til en af organisationerne, men der er ingen der på et tidspunkt er interesserede. Bomholt køber selv maleriet, men med det formål at det senere skal videre til en af organisationerne. Maleriet hænger herefter i Julius Bomholds hjem i Roskilde indtil 1968.
Den 11.marts 1968 er der indbudt til indvielsesfest på Metalskolen i Jørlunde. Centralafdelingen for de københavnske smede vil betænke skolen med en gave på festdagen. Ledelsen kontakter Julius Bomholdt for at spørge om muligheden for et køb af Henningsens maleri. Bomholt, der fra første færd har erhvervet maleriet med den tanke at det skal videre til en af organisationerne, indvilliger i at sælge det. Med sin direkte adresse til fagbevægelsens historie har maleriet i dag hæderspladsen på Metalskolens vægge.
Tre værker af den norskfødte Niels Erik Gjerdevik fra 1962. Hans kunstneriske udgangspunkt var 1980ernes nyekspressionisme samt amerikanske undergrundstegneserier. Han brød igennem med store, frodigt abstrakte keramiske relieffer der røbede påvirkning fra Asger Jorn. I 1990erne, da Gjerdevik delvis boede og arbejdede i Berlin, vendte han sig mod et mere kontrolleret, men stadig åbent udtryk. Både i grafiske arbejder og malerier dyrker han nu et op art-inspireret formsprog hvor han med basis i komplekse, farverige mønstre kan inddrage citater fra popkunst, tegneserier og lignende.
Fortsæt langs spisesalen mod 300-fløjen. Her ser du Rudi Olsen med fire malerier omkring indgangen til spisesalen. Rudi Olsen blev betegnet som vidunderbarn. Han debuterede som otteårig hos kunsthandleren Børge Birch og fik sine billeder antaget på Kunstnernes Efterårsudstilling som 11-årig. Fra et naturalistisk maleri gik han over til et delvist abstrakt formsprog, inspireret af kubismen. Fra 1963 malede han store billeder med naturen som udgangspunkt. Fra 1966 kom en lyrisk periode med lysere farveholdning hvor varme rosa, gule og hvide nuancer var fremherskende. I slutningen af 1960erne blev han optaget af astronomi, rumrejser og stjernebilleder og udførte en række billeder med udgangspunkt i disse temaer, ofte med en næsten reliefagtig farveoverflade. Siden er fulgt en maritim periode, inspireret af havet og landskabet ved Normandiet, Bretagne og Skagen.
Over for indgangsdøren til Spisesalen, er tre sort-hvide værker Krigens Mytologi af Peter Martensen. Han arbejder ofte med serielle emner der både berører fortid og nutid. Der spores en forkærlighed for det klassiske figurmaleri, og hans kunst viser en tydelig inspiration fra blandt andre Vilhelm Hammershøi, Edward Hopper og Gerhard Richter.
Martensen beskæftiger sig med det fortællende maleri der dog i stemning og indhold ikke er enkelt at aflæse. Figurerne bevæger sig, men deres handlinger skaber ofte mere forvirring end afklaring. Det virker som om der er tale om meningsløs aktivitet uden indlysende begyndelse og afslutning – handlinger der finder sted i genkendelige rum og landskaber hvor intet helt passer sammen. Fælles for billederne er den melankolske stemning og foruroligende stilhed der skabes af den manglende kontakt personerne imellem.
På gangen hænger først fire værker af Corneille, egentlig Cornelis Guillaume van Beverloo, 1922-2010, hollandsk maler, født i Belgien. Han boede fra 1950 i Paris og foretog mange rejser til blandt andet Afrika og Sydamerika. Corneille var medstifter og medlem af Cobragruppen 1948-51. Hans fabulerende malerier tog da udgangspunkt i værker af Paul Klee og Joan Miró og skildrede frigjorte fantasivæseners poetiske leg med symboler og grafiske tegn. Fra midten af 1950erne vandt naturinspirerede abstraktioner frem, først i et mylder af tæt forbundne småformer, derefter udtyndet til en art stillads der rytmisk fordeler farvegrupperinger hvor solen ofte kan skelnes. Men den kalligrafiske ornamentik udvikledes også til et labyrintisk landskab set i fugleperspektiv. Fra 1970erne malede Corneille figurativt i en forenklet symbolik hvor han med et dekorativt flademaleris varme farver skabte et epos om kvinder, fugle og blomster. Disse motiver forekommer også i hans grafik og bemalede træskulpturer.
Langs gangen en serie på syv værker indkøbt ved en Stop Aids-auktion i midt halvfemserne. Værkerne repræsenterer en kunstnergruppe fra 1980erne kaldt De unge vilde som brød frem herhjemme i foråret 1982. De unge vilde blev de kaldt som en direkte oversættelse af en tysk betegnelse for den gruppe kunstnere i Berlin som var den direkte inspirationskilde for de ugen danskere. En fornyelse inden for kunsten var uundgåelig. Verden forandrede sig jo. Det var et Europa med kriser, arbejdsløshed, terror og konfrontationer på mange områder. Intet tog sig ud som i 1960erne og 1970erne, heller ikke kunsten. Det var en ny udtryksmættet billedkunst vi blev præsenteret for, et heftigt maleri der var et billede på den ufornuft og galskab der prægede samfundet. Nogle af de unge som var med fra starten, og som er repræsenteret på Metalskolen, er Kehnet Nielsen, Lars Nørgaard, Nina Sten-Knudsen og Lars Ravn.
I mellemgang ved køkkenet akvareller af Hans Meyer Petersen. Hans Meyer Petersen arbejdede i en kortere periode dels med naturalistisk, dels med konstruktivt maleri inden han fandt sin personlige stil i et mere følelsesladet og abstrakt udtryk med rødder i surrealismen. Han udstillede adskillige steder i verden. I 1961 bosatte han sig nogle år i en lille by uden for Paris. Den nære kontakt til naturen medførte en mere lyrisk tone i hans arbejder, ligesom farverne blev mere dæmpede. Ud over maleri har Hans Meyer Petersen udført en række grafiske arbejder. Mest karakteristiske er hans aqua-collager, sammensat af flere akvareller, som er poetiske, lette og i sarte farver.
I 300-fløjen samles lyse og lette akvareller og tuschtryk af Hans Voigt Steffensen, Arne Haugen Sørensen, Tom Krøyer med flere.
Arne Haugen Sørensen, 1932-, dansk maler og grafiker. Bortset fra kortvarige grafikstudier i Paris er Arne Haugen Sørensen autodidakt. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1953 og udstillede som medlem af Å-udstillingen og Decembristerne, fra 1967 af Grønningen. Arne Haugen Sørensen arbejder med et ekspressionistisk, fabulerende, figurativt formsprog med stærke farver hvori groteske menneske- og dyrelignende væsener konfronteres i ofte angstfyldte situationer. Grundtemaet er kampen for tilværelsen og den evige spænding mellem modsætningerne i den menneskelige natur, en ironisk skildring af menneskets dyriske drifter og tilværelsens absurditet.
Maleren Hans Voigt Steffensen er både ekspressionist og fauvist når han maler ballet, tango og flamenco. Han maler dansebilleder som er sanselige og meget bevægende når de med deres stærke udtryk indfanger beskueren. Siden 1976 har han siddet på første række på Det Kgl. Teater og tegnet fra både teater, opera og skuespil, og derved har han trænet øjet i at fange bevægelsen med få penselstrøg. Derudover maler han landskabsbilleder fra Danmark samt fra Venedig, Sicilien, Frankrig og andre lande hvor han finder inspiration. Mange af rejsebillederne bliver først malet på stedet enten som en enkelt tegning eller med gouachefarver som han altid har med sig.
Tom Krøjer, 1942-2015, dansk billedkunstner, uddannet murersvend. Tom Krøjer, der debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962, studerede kunst på Eks-skolen i København og ved Konsthögskolan i Stockholm (hos Carl-Fredrik Reutersvärd) i 1967, eksperimenterede i 1960erne med film og happenings, inspireret af blandt andet Fluxus og sine ophold på Drakabygget i Skåne med Jens Jørgen Thorsen. Krøjers maleri blev senere præget af pop- og systemkunsten: Stærke, klare farver i et fabulerende formsprog hvori figurative og abstrakte billedelementer blandes. Hverdagsscener i en lysfyldt farveskala blev kendetegnende for udtryksformen fra 1980erne.
I nichen tre værker af Mogens Andersen, 1916-2003. Han tilhører den ældre generation, og hans inspirationskilder skal først og fremmest findes i den franske abstrakte kunst. Den begrænsningens kunst såvel hvad angår farve som komposition som han fandt hos de franske kunstnere da han efter krigen stiftede bekendtskab med deres arbejder, var netop en udtryksform som han selv havde eksperimenteret med herhjemme i krigsårene hvor man ikke kunne komme uden for landets grænser.
Tag mellemtrappen til 1. sal – langs trappen tekstilværker af blandt andre Elisabeth La Cour.
Hele 300-gangen fra trappen mod undervisningslokalerne er dedikeret til Lars Ravn med 13 litografier. Ved toppen af vindeltrappen og i kældergangen kan du se flere af hans værker. For Lars Ravn er kunst og liv to sider af samme sag. Med en fandenivoldsk legelyst og et uhøjtidelige motiv-arsenal af kaniner, kvinder, ornamenter, blomster og kaffekander udforsker han dagligdagens dramaer, drifter og sociale relationer med både humor og bid. For i det Ravnske univers handler om at blive til som menneske.
Undervisningsgangen er mange kendte kunstnere samlet:
I 1961 startede maleren Poul Gernes den Eksperimenterende Kunstskole, noget af det mest revolutionerende der er sket inden for dansk kunst i tiden efter anden verdenskrig. Eks-skolen var stedet for de unge som ville noget andet end det akademiet tilbød dem. Der var for så vidt ingen bestemt linje der knyttede dem sammen, det der var det væsentlige, var at man på skolen kunne eksperimentere. Det begyndte med collagekunst og happenings. En happening som Bjørn Nørgaards hesteslagtning på Louisiana i 1970 var en direkte inspiration fra den tyske kunstner Joseph Beuys som besøgte Eks-skolen i 1966. Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen slagtede en hest og puttede den på syltetøjsglas. Det var en provokation som mange mennesker fandt afskyelig, og det gav anledning til voldsomme protester. En hest gav anledning til større ophidselse blandt folk end de ‘slagtninger’ de daglig blev udsat for gennem tv-reportagerne fra krigen i Vietnam.
Eks-Skolen var eksponent for de utraditionel og eksperimenterende tanker som fandtes i såvel tysk som amerikansk kunst. To af de mest betydningsfulde elever, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby, er repræsenteret på Metalskolen.
Jes Fomsgaard, 1948-, dansk tegner og grafiker. Jan Fomsgaard har især arbejdet med radering. Hans værker er ofte skabt i serier i en fint gradueret grafisk blandingsteknik der med sin bløde dybdevirkning og sit antydede reliefpræg giver motiverne med mennesker i arkitektoniske visioner en uvirkelig, men pågående karakter.
Per Kirkeby har haft en stor og hurtig international succes. Han er et udtryk for den abstrakt-ekspressionistiske retning som har vundet et sikkert fodfæste inden for europæisk kunst frem til 1980erne. Men samtidige der et særligt nordisk præg over hans malerier fremkaldt af farverne. De mørke, lidt kølige farver, brudt af en hvid lysende stribe – samme stemning som man finder fx hos den norske maler Edvard Munch.
På linje med Per Kirkeby ligger en anden af dansk kunst fine abstrakte malere, Peter Brandes. Hans malerier har den samme intense udtryksfulde kraft som man finder hos Per Kirkeby. Og nok er Peter Brandes en abstrakt maler, men motivet som han bygger sine billeder op over, og som han varierer, trænger dog igennem.
Jens Birkemose, 1943-, dansk maler og grafiker. Jens Birkemose er uddannet i klaver, komposition og musikteori på Musikkonservatoriet i København 1965, derefter kortvarige studier på kunstakademierne i Paris og København. Jens Birkemose har arbejdet med det intime format, fx som forfatter til en række små surreelt-poetiske bøger der med legende, erotisk associationsrigdom kombinerer tekst- og billedfragmenter. Men han har også udfoldet sig inden for de store formater hvor han som maler dyrker en dekorativt betonet, abstrakt-ekspressionistisk stil.
Videre i 200-fløjen:
Johannes Hofmeister, 1914-1990, dansk maler, udlært murer som maler autodidakt med debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1946. Han var medlem af Vrå-udstillingen fra 1945, af Kammeraterne 1948-57 og af Den Frie Udstilling fra 1958. Johannes Hofmeister hentede sine motiver i Vendsyssel hvor han boede hele sit liv, fra 1950 i Hjørring Bjerge. Han begyndte at male sidst i 1930rne, alvorsstemte figurbilleder med mennesker på arbejde eller i hjemmet. I 1950erne tog han landskabet op, og figurer og huse integreredes i et stiliseret formsprog der gennem årene forenkledes mere og mere, dog uden at det naturalistiske udgangspunkt gik tabt. Johannes Hofmeister udførte flere udsmykningsopgaver.
Ad trappen gennem mellemgang til svømmehal-foyer:
En serie på ti sort-hvide arbejder af Steffen Jørgensen, 1940-. Her træder den analytiske holdning helt i forgrunden. Hvad der først og fremmest har optaget Steffen Jørgensen er den tilstedeværelse af geometri og matematik. De sort-hvide værker fungerer som et rent bombardement af synsnerverne. Kunstneren har været optaget af hvad vi kan se og ikke se. Hvert element i serien har et regelmæssigt skakbrætmønster som udgangspunkt hvilket øjet næsten er ved at opfatte, men erfaringen om det velordnede mønster forrykkes. Serien er fremstillet ved hjælp af en computer som først har fået til opgave at fremstille et regelmæssigt mønster af sort-hvide kvadrater, dernæst er computeren programmeret til at fejldisponere.
I Svømmehalsfoyeren ses til venstre tryk af Steffen Jørgensen og Troels Wörsel 1950-. I sit arbejde accepterer Troels Wörsel maleriet, dets midler og metoder som det foreligger i kraft af en lang tradition. Hans maleri handler om maleri! Hans litografier viser en analytisk og sproglig bevidst holdning til selve fremstillingsprocessen.
Skulptur af Freddy Fraek samt relief af hans hustru Gun Gordillio.hun arbejder med lys i værkerne og hvis du kigger gennem ruden til modsatte ende ad bassinet, vil du se et andet relief af kunstneren.
Freddy “Fræk” Poulsen er søn af maskinfabrikant Volmer Villy Godtfred Poulsen og Lilly Marta Christensen. Han er oprindelig udlært som smed (1957) og maskinmester, men siden tog han i 1966 afgang på Kunstakademiet i København og har siden udsmykket offentlige rum med linealen som gennemgående grundform, blandt andet på tunnelbanen i Stockholm. Senere har det især været stål- og granitfigurer som han blandt andet har vist på den internationale kunstmesse Fiac i Paris. I begyndelsen af 1990erne fik han sit internationale gennembrud som rumkunstner med en udstilling på det kendte Galerie Denise Rene i Paris, så nu bogstaveres mellemnavnet “Fraek”. Mellemnavnet fik han i 1950erne og -60erne, da han sang og spillede banjo.
I nicherne findes Claus Jensen og Kirsten Ortwed. Disse billedkunstnere kan sammen med Per Arnoldi betegnes som konkrete kunstnere. De konkrete kunstnere går ind for klarhed, geometrisk enkelhed og lovbundethed. Den konkret kunst har en tæt forbindelse til arkitekturen.
Ved Konferencehallen:
Per Arnoldi, 1941-, blev bedt om at udsmykke det store område ved Konferencesalen. Som alternativ til at blæse en eller anden historie op i gigantformat har han valgt muligheder der er umiddelbart tilstede i rummet. Det er et åbent maleri som på overraskende vis spiller på både det rum malerierne er placeret i, og beskuerens position i rummet. For øjet er arkitektur og maleri én sammenhængende ting, og på trods af at malerierne hænger godt og fast forankret på væggene, er det som om Arnoldi har sat farven på tværs gennem rummet. Det på engang mindst og mest præcise der kan siges om maleri, er at det handler om farve. Metalskolens store rumbillede tager spørgsmålet op: Måske siger farven alt?
Tilsvarende intentioner er tilstede i Per Arnoldis serigrafier placeret ved konferencesalen og i spisestuen. Det indrammede flade-serigrafi er et langt mere begrænset medie end frie farvebevægelser i et stort rum. For at give farven dynamik er kunstneren nødt til at give den et udstrækning og afgrænsning af fladen, lade farven arbejde sammen med en form. Arnoldis kunst er en overraskende blanding af alvor og ironi. Brugen af fx en stol som motiv stiller spørgsmålet om her er tale om et abstrakt billede der alligevel er genkendeligt, eller der er tale om en genkendeligt motiv der smertefrit optræder som ren abstraktion. ”Man skal ikke tro alt hvad man ser”, er titlen på en bog af Arnoldi.
Den store glasmosaik Metals fremtid af Niels Winkel er skænket til Dansk Metals 100års jubilæum i 1988. Fra midterfeltet trækkes linjer fra smedenes tidligere arbejdsområder og -metoder frem til de numerisk sitrede maskiner som vil udvide smedenes arbejdsfelt i det højteknologiske samfund.
Værket af Steen Karlsen Svantes lykkelige dag fra 2015 er en illustration til Benny Andersens populære tekst der oftest synges ved morgensang på Metalskolen. Værket er en del af en serie på 12 malerier Musikalske penselstrøg hvor kunstneren har illustreret sange af Johnny Madsen, Allan Olsen og her Benny Andersen/Poul Dissing. Steen Karlsen er født i Frederikshavn i 1960, uddannet på Frederikshavns Værft A/S i 1981 som skibsbygger, og kom et års tid senere på tegnestue hos Ørskov Stålskibsværft hvor han arbejdede indtil 2003. De mange års beskæftigelse med skibstegning og værftsindustri har sammen med naturen og livet omkring Frederikshavn inspireret Steen Karlsen til sin nuværende metier som kunstmaler. Steen Karlsen har malet og tegnet i hele sit liv. Men i 1999 tog han springet og udstillede for første gang offentligt, et stort spring for den generte og private kunstmaler. Dengang var det næsten udelukkende naturalistiske motiver han malede. Efterhånden fik maleriet mere og mere fat i ham, og han begyndte at eksperimentere og fik større seriøsitet omkring maleriet, hvilket har bevirket at udtryksformen i dag er abstrakt, men med mange genkendelige penselstrøg.
Blomsterfoyen rummer formandsportrætter (Dansk Metal):
Hans Rasmussen, 1972, af Hans Christian Bärenholdt.
Georg Poulsen, 1990, af Hans Berg som er kendt for kubistiske og abstrakte billeder der fremstår som bemalede collager ofte med indhold fra antikken og renæssancen. Hans Bergs portrætter er vellignende og symbolladede.
Max Bering, 2003, af Kai Lindemann. Han malede i årene efter Akademitiden en række abstrakte billeder i mørk farveskala. Herefter følte han trang til at vende tilbage, både til farven og til de motiver der altid havde fascineret ham, landskaber, bymotiver, menneskeskildringer og portrætter. Besøg i Kødbyens slagterier på Vesterbro i København gav ham et voldsomt incitament til at bruge farven i nogle dramatiske billeder hvor det røde dominerer. I årene 1967-70 vendte han sig til landskabet og dets utallige farvenuancer. I 1971 rejste han til Verona og året efter til Haut-de-Cagnes i Provence. Hans betagelse af det sydfranske lys afspejles på hans lærreder. Farverne bliver kraftigere og udtrykket stærkt ekspressivt. Ophold i Paris og Rom gav inspiration til et stort antal malerier med bymotiver. Han har ikke interesseret sig for de kendte motiver, men set skønheden i byens forfald, blandt andet i de gamle afskallede mure med afrevne plakater. Han har tillige med hurtigt påsatte strøg gengivet de mennesker der færdes i byen. De seneste billeder er farveorgier af blåt, grønt, rødt og gult, malet med bred pensel i velovervejede kompositioner.
Det nyeste portræt fra 2012 af tidligere formand Thorkild E. Jensen malet af den dansk/engelske kunstner Ginny Page. Portrættet blev afsløret ved hovedbestyrelsesmødet december 2012 og sommeren efter udtaget til Nordisk portræt konkurrence ved Fredensborg Slot. Ginny Page er født 1963 i Lincolnshire, England. Hun har malet siden tiårs alderen. Motiver fra naturen ved barndomshjemmet i Lincolnshire var den første inspirationskilde. Ginny Page har studeret på Lincoln College of Art and Design og har derefter malet og udstillet i Canada og England inden hun kom til Danmark i 1986 hvor hun i dag er bosat.
Malerierne med et socialrealistisk emne er fx Carl Larsens maleri En smedje fra 1887 og Peder Larsens billede af skibsværftsarbejderne som sejles over til B&W. Peder Larsen var søn af en arbejdsmand og var som kunstner selvlært. Han havde en fin koloristisk sans og god kompositionsevne.
Den socialt rettede realisme finder man hos en kunster som Folmer Bendtsen. De emner han fortrinsvis beskæftiger sig med i sit maleri, er helt betinget af hans egne, ofte hårde livsvilkår, som yderligere understreges af de grålige og grønlige farvetoner i hans maleri.
Tag den bagerste trappe op til 200-fløjen. Her hænger sort-hvide tryk af Edvard Anberg som i 1940rne arbejdede på B&W i flere forskellige funktioner som det var almindelig for ufaglærte i sværindustrien. Her var der næring for hans sociale indignation, men også for hans solidaritetsfølelse. Træsnittene er udgivet i skriftet ”Tanker i tekst og træ” fra 1971. Årene på B&W genopleves ved de værker der illustrerer ”En dag på værftet” der former sig som en slags dagbog over en værftsarbejders dag. Fra de sejles ud til fabrikken på Refshaleøen, stempler ind, svejser, holder pauser, stempler ud, cykler hjem og til slut falder i søvn foran radioen.
I Videncentret møder du værker af Kai Lindeman (tidligere beskrevet) i den afrikanske serie der er udført på bestilling til rummet.
Her er Robert Jakobsens tryk af den nordiske mytologi. Robert Jacobsen, Robert Julius Tommy Jacobsen,1912-1993, var autodidakt og begyndte at lave skulpturer i træ cirka 1930. Senere fulgte fantasifulde fabeldyr hugget i sten, og i 1942 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han udstillede med sammenslutningen Høstudstillingen 1945-46 og medvirkede desuden i flere eksperimentalfilm, blandt andet Jørgen Roos’ Flugten (1942).
Sammen med maleren Richard Mortensen rejste Jacobsen til Paris i 1947 og bosatte sig i Suresnes. Begge kunstnere blev tilknyttet det nyåbnede Galerie Denise René og den gruppe kunstnere der udstillede her, og Jacobsen fik tilnavnet le gros Robert. Efter at have udnyttet stenens muligheder til det yderste begyndte han nu at arbejde konstruktivistisk med sammensvejsede jernelementer hvor han interesserede sig for forholdet mellem form og rum, det positive og det negative, det passive og det aktive.
I en periode 1949-50 malede han jernet mat sort så det mistede sin stoflighed og fik en anonym karakter. En skulptur som Luftens grænser (1949) blev dog malet rød og blå af den franske kunstner Jean Dewasne, et eksempel på de kollektive værker som flere af de konstruktive/konkrete kunstnere udførte. Efter denne periodes stringente skulpturer gav han sin fantasi frit løb i de såkaldte dukker, små menneskelignende figurer af skrot og kasserede metalelementer, inspireret af blandt andet afrikansk kunst som han var en lidenskabelig samler af. Men Jacobsen vendte hurtigt tilbage til det konstruktive formsprog. Skulpturerne fra 1950erne kendetegnes ved en rå, uregelmæssig overflade hvor han ikke har forsøgt at skjule jernet, men lader rustens forskellige nuancer træde frem.
Vidre ad vindeltrappen til Slyngelstue 1: Jens Kantsø arbejdede i sine tidlige malerier med maskeagtige motiver med vægt på den plastiske udformning af figurerne. Disse former afløstes af de lyriske farve-abstraktioner der i dag kendetegner hans kunst. Farverne spænder fra sarte gråtoner og pastelfarver til de mere stærke og intense kulører. Formerne balancerer mellem det diffuse, organiske og det fast geometriske, ofte brudt af vibrerende linjer i sort eller anden kontrastfarve. I enkelte billeder har han forsøgt sig med mere konkrete former.
